NIKON D7100 (600mm, f/6.3, 1/1000 sec, ISO400)
Weekend og solskin. Ikke noget med at sidde inde og fise den af. Ud i den skønne natur som på denne dag blev til området ved Dons-søerne lige nord for Kolding.
Startede med en dejlig og varm tur rundt om Dons Nørresø.
Blandt de mange Grågæs var der sørme en enkelt Blisgås, For de ikke fuglekyndige er det gåsen til venstre 😉
FUJIFILM X-T1 (55mm, f/9, 1/500 sec, ISO200)
Midt i søen er der helt perfekt en ø, som kan bruges som yngleplads for mange fugle, da ingen ræv kan komme og ødelægge idyllen 🙂
NIKON D7100 (600mm, f/6.3, 1/2500 sec, ISO220)
Efter sigende skulle der være en stor ynglekoloni af Hættemåger på øen, og denne overflyvende Hættemåge er måske ude for at sondere terrænet.
FUJIFILM X-T1 (18mm, f/8, 1/500 sec, ISO200)
Stien rundt om søen var vel omkring de 4 km, men dog ikke alle steder så fin som her 😉
NIKON D7100 (600mm, f/6.3, 1/2500 sec, ISO1000)
Dagen raritet/sjældenhed/freak var disse 2 Nilgæs på mågeøen. En egyptisk gåseart, som ikke hører hjemme i den danske natur, men alligevel er det ikke første gang, at jeg har set arten her i Danmark 🙁
FUJIFILM X-T1 (24.3mm, f/8, 1/250 sec, ISO200)
Forår er det blevet, og skovbunden vrimler med blomster. Herligt 🙂
NIKON D7100 (600mm, f/6.3, 1/1000 sec, ISO100)
Den mest talrige og støjende art ved søen (altså når vi ser bort fra mågerne) var absolut Grågås. Her fangede jeg et overflyvende par 🙂
FUJIFILM X-T1 (18mm, f/8, 1/180 sec, ISO200)
I skovens dybe stille ro … og jeg var næsten den eneste, der nød den 😉
NIKON D7100 (600mm, f/6.3, 1/1000 sec, ISO800)
Et afsluttende besøg ved Dybvadbro resulterede i denne syngende Sangdrossel 🙂
Der skal jeg vist tilbage et par gange mere, da der skulle være ynglende Isfugle ved Dybvadbro D:)
Tak for turen! Der ser ret skønt ud ved Dons Søerne. De nilgæs er langt væk hjemmefra – ret flotte er de.
Dejligt sted på en dejlig dag 🙂
Jeg er nu ikke helt enig med dig … de Nilgæs er lidt grimme efter min beskedne mening 😉